El og sikkerhed

Sørg altid for at være på den sikre side, når du bruger elektriske produkter. I værste fald kan strøm være livsfarligt.

Ledningen på strygejernet her er defekt og skal enten repareres eller skiftes ud.

Fejl i elektriske produkter kan betyde brandfare og fare for elektriske stød. Sørg for at reparere eller skifte produktet ud.

Sikringer
Sikringer beskytter mod overbelastninger og kortslutninger i de elektriske installationer og brugsgenstande. Hvis for eksempel et strømførende kabel bliver klippet over, springer sikringen og beskytter dermed boligen for skade.

Du må kun skifte en defekt sikring én gang. Hvis den springer igen, skal du kontakte din elinstallatør.

Sikkerhedsstyrelsen
Det er Sikkerhedsstyrelsen, der har det overordnede ansvar for elsikkerheden i Danmark. På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside kan du få mere at vide om elsikkerhed, og du kan lave et enkelt eltjek af dit eget hjem.

Du finder Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside her.