Nyt regulativ for tømningsordning fra 2019

Byrådet har den 9. oktober 2018 godkendt et nyt regulativ for tømningsordningen for hustanke i Næstved Kommune.

I det nye regulativ fremgår det i § 7 blandt andet, at alle tanke inden for de næste 4 år vil blive helt tømt af en slamsuger (bundtømt) ved én af tømningerne. Dette er nødvendigt, da der i mange tanke efterhånden har ophobet sig en del fremmedlegemer, så som vådservietter, klude, bind, grus og sand, hvilket vanskeliggør den normale tømning.

Du kan læse mere om forskellen på de to typer af tømninger i det nye regulativ.

En anden ændring i regulativet er, at afmelding fra tømningsordningen kun kan ske for et år ad gangen ved ejendomme, der står ubeboet/ubenyttet i minimum et helt år (§ 8).

I det nye regulativ er samletanke taget helt ud af tømningsordningen. Læs mere.

 

NK-Vand har også fået nyt regulativ gældende fra 1. januar 2019. Du kan læse det nye regulativ her.