Tilmelding skal ske elektronisk på www.installationsblanket.dk. Pligten til at foretage til- og færdigmelding påhviler den elinstallatør, der udfører arbejdet.
Nye elinstallationer, herunder udvidelser og ændringer af eksisterende installationer, samt tilslutning af maskiner og brugsgenstande, skal således tilmeldes til NKE-Elnet. Der sendes en blanket for hver installation/måler. Se i øvrigt fællesregulativet.
Ved ønske om tilslutning i et bestemt kabelskab bedes kabelskabsnummer anført på installationsblanketten. Eventuelle bemærkninger kan anføres i bemærkningsfeltet.
Ved tilmelding er det vigtigt, at felterne på installationsblanketten udfyldes korrekt. Især er tilbudsadressen/betaleradressen vigtig, da kunden typisk endnu ikke er flyttet ind på den nye adresse. Tilmeldinger, der er mangelfuldt udfyldt, vil blive afvist. Dette gælder også installationsblanketter, der ikke er i den rigtige kategori, da der ikke kan anvises på f.eks. en til- og færdigmelding.
Ved tilmelding af parcelhus og lignende, hvor der først skal anvendes byggestrøm, skal der foretages særskilt tilmelding på byggestrøm og på blivende installation til parcelhuset. Elinstallatøren afhenter byggestrømsmåler på NKE-Elnet efter aftale. Den skal afleveres efter brug på den adresse, den er tilmeldt på. Den blivende måler opsættes af NKE-Elnet. Investeringsbidrag skal være betalt, inden den blivende måler opsættes.
Hvis elinstallatøren skal etablere anden midlertidig forsyning, skal der fremsendes tilmelding til NKE-Elnet før etableringen. Stikledningen tilsluttes af elinstallatøren uden anvisning. Måler afhentes hos NKE-Elnet og monteres af elinstallatøren.
Midlertidig installationer over 63 A tilsluttes af elinstallatøren. Måler opsættes af NKE-Elnet.
Skal anvendes ved ampereudvidelser, der ikke kræver ændring af målerforhold samt ved brudte plomber.
Anvendes ikke af NKE-Elnet.