Nyheder

Header:

Vi har fået ny hjemmeside

Dato:
31/03/2020
Tekst:

Vi har lanceret en ny hjemmeside, der skal være vores nye ansigt udadtil. Den gamle hjemmeside var 10 år gammel, og vi ønskede en mere moderne hjemmesideløsning, som kan tilpasse sig forskellige skærme og digitale enheder og leve op til nutidens forventninger og krav til brugervenlighed, design og sikkerhed.


Over 40 % af de besøgende på vores hjemmeside bruger en mobil eller tablet til at besøge hjemmesiden med. Samtidig kommer der fra september i år nye lovkrav som webtilgængelighed – det vil sige brugervenlighed for brugere med funktionsnedsættelse. Disse nye vilkår lever den nye hjemmeside op til. Vi har desuden lettet navigationen og gjort det endnu nemmere at finde det, du søger.


Større fokus på klimaet

Vores kundeundersøgelse fra oktober 2017 viste, at særligt ét område ønskede vores kunder, at vi skulle satse endnu mere på – nemlig miljø- og klimaområdet.


Kunderne ønskede, at vi skulle satse mere på grøn energi, miljøbeskyttelse og investere mere i klimatilpasning – og det var vi sådan set allerede godt i gang med, men vi fortalte bare ikke rigtig om det så tydeligt.


Det har vores nye hjemmeside rettet op på ved at dedikere et selvstændigt menupunkt til at fortælle om, hvad vi gør for at bidrage til en grønnere fremtid, og vi giver også tips til, hvad du selv kan gøre for at være med til at mindske dit klimaaftryk. Vi håber derfor, at vores kommende kundeundersøgelse i år vil afspejle vores nye klimatiltag.