Nyheder

Header:

Pas på svindlere, der vil ”skifte vandmåler”

Dato:
10/07/2020
Tekst:

Pas på svindlere, der vil ”skifte vandmåler” – Sådan kan du genkende en medarbejder fra NK-Forsyning

Vi er blevet opmærksomme på, at nogle politikredse melder om svindlere, der udgiver sig for at være håndværkere, der skal skifte vandmåleren – i et forsøg på at få adgang til boligen for at begå tyveri.


Sådan kan du sikre dig, om en håndværker rent faktisk er fra NK-Forsyning:

Hvis vi har brug for at komme til f.eks. din vandmåler, vil vi altid på forhånd forsøge at kontakte dig. Lykkedes det ikke at få fat i dig, vil vi køre ud og lægge en seddel i din postkasse om, at du skal kontakte os med henblik på at aftale en tid, hvor vi kan komme ind på ejendommen. Der vil altid være vores logo på denne seddel. 


Når vi kommer ud til dig, kører vi altid i en bil med vores logo på, og vores montører bærer alle tøj med deres navn og vores logo. På den måde kan du være sikker på, at det rent faktisk er en medarbejder fra os, der kommer ud til dig. Og ham eller hende kan du roligt lukke ind.