Nyheder

Overskrift:

Nye leveringsbestemmelser for vand

Publiceringsdato:
10/03/2021
Brødtekst:

NK-Vand har fået et nyt regulativ – fremover kaldet ”leveringsbestemmelser” – hvor forbrugernes rettigheder og forpligtigelser er beskrevet. Leveringsbestemmelserne fungerer sammen med takstbladet som leveringskontrakten mellem NK-Vand A/S og den enkelte forbruger.


NK-Vands nu tidligere regulativ blev godkendt i 2019. I 2020 udarbejdede DANVA, der er brancheforening for vand- og spildevandsselskaber, et forslag til standardleveringsbestemmelser for vandselskaber for at sikre mere ensrettede leveringsbestemmelser i de forskellige vandselskaber.


DANVAs standardleveringsbestemmelser indeholder en række forhold, som ikke var beskrevet tilstrækkeligt i det tidligere regulativ. Det drejer sig blandet andet om aflæsning af digitale målere, håndtering af sekundavand, ulemper ved manglende forsyningstryk, brandmyndighedens forpligtigelser ved etablering af større ledninger pga. forsyning til brandslukning samt privat inddrivelse af fordringer og bestemmelser vedr. ejerskifte.


I vores nye leveringsbestemmelser er en del formuleringer også ændret, så de er enslydende med DANVAs standardleveringsbestemmelser, hvor dette var muligt uden at påvirke betydningen.


De nye leveringsbestemmelser er udarbejdet i samarbejde med Sweco A/S og er godkendt af bestyrelsen i NK-Vand d. 28. januar. De er efterfølgende godkendt af Næstved Kommune d. 15. februar 2021 og gældende fra denne dato.


Se leveringsbestemmelserne