Nyheder

Overskrift:

Forbrugervalget er nu afgjort

Publiceringsdato:
31/03/2022
Brødtekst:

Efter 14 dages valgperiode fra 15.-30. marts er valget af de 2 forbrugerrepræsentanter til NK-Forsyning og datterselskabers bestyrelser nu afsluttet og resultatet afgjort. Der blev afgivet 325 stemmer, og valget var meget tæt – der var således kun 10 stemmers forskel blandt de 6, der fik flest stemmer.


Der var 9 kandidater til de to poster, og det blev Jane Nielsen, der med 51 stemmer blev genvalgt, og Lars Juul Jensen, der med 49 stemmer blev nyvalgt til bestyrelserne. De indtræder på de ordinære generalforsamlinger d. 5. maj 2022 og er valgt for en 4-årig periode.


Michael Keis blev 1. suppleant med 47 stemmer, Maj-Britt Juel Nielsen blev 2. suppleant med 43 stemmer, og Søren Grothe Petersen blev 3. suppleant med 42 stemmer.


Vi ønsker de valgte tillykke med valget!