En ny kundeundersøgelse, som analyseinstituttet Interresearch har gennemført for NK-Forsyning i perioden 27. april til 13. maj, viser, at kundernes tilfredshed med NK-Forsyning er vokset, siden forsyningen i oktober 2017 sidst målte kundernes tilfredshed. Kunderne oplever høj driftssikkerhed inden for vandforsyning og spildevandsafledning. Og der er overordnet voksende stor tilfredshed med ydelser, service og kommunikation.