Slamkiosk

NK-Spildevand A/S har fået etableret en slamkiosk i Næstved, der gør det muligt mod betaling at aflevere ekstern slam fra slambiler og andre køretøjer.


Slamkiosken måler mængden af slam, som afleveres, og det er muligt at vælge forskellige typer af slam – såsom afvandet eller ikke-afvandet slam og lignende fraktioner.


Det er kun godkendte slambiler, som kan aflevere deres slam, da hver godkendt bil har en elektronisk nøgle at betjene slamkiosken med.


Slamkiosken er beliggende på Miljøvej 1, 4262 Sandved.


Åben kort med adresse her.


Brugere af vores slamkiosk vil få adgang til www.vandkiosk.dk.


Hvordan får jeg mulighed for at aflevere slam?

Inden du kan aflevere slam i vores slamkiosk, skal du udfylde denne tilmeldingsblanket.


Du vil herefter blive oprettet som kunde og få udleveret en nøgle og betjeningsvejledning til vores slamkiosk.


Der kan forventes en ekspeditionstid på ca. 5 hverdage.


Du vil få adgang til www.vandkiosk.dk, når depositum er betalt. Depositum vil blive opkrævet, når tilmelding er sket.


Betaling

Der vil løbende blive udsendt regning på afleveret slam i slamkiosk – afhængigt af forbrug – dog min. hvert halve år.


Depositum kr. 500,00 (sikkerhedsstillelse for nøgle).


Takster

Spildevandpris pr. m³ ifølge gældende priser.