Klude gi’r kludder i kloakken

NK-Spildevand har store problemer med en stigende mængde engangsklude i kloakken. Kludene giver problemer i kloakken, da de er lavet af fibermaterialer, der ikke opløses som toiletpapir.


Kludene samler sig ofte i pumpestationer, og de filtrer sig sammen. Kludene filtrer sig sammen til noget, der ligner en trevlet mellemting mellem tovværk og hele får. 


Det medfører vagtudkald til stoppede pumpestationer og øget slid på pumperne, samt øget energiforbrug. Dette koster mange penge, som forbrugerne er med at betale.


Smid derfor ikke engangsklude, klude, vådservietter, vatpinde, vatrondeller, bind og lignende i toilettet. Det er restaffald, som skal i skraldespanden.


Tak for hjælpen!


Læs mere om vores arbejde med at oplyse om, hvad man ikke må smide i toilettet gennem kampagnen "Kun 3 ting i dit lokum", som vi sammen med en række andre forsyningsselskaber deltager i.


Stoppet pumpe

En pumpe stoppet med klude og trevler løftes op af pumpebrønd. 

Klude i pumpe

Vådservietter har viklet sig ind i hjulet og ødelagt pumpen.

1_lille

Fast masse af trevler og klude, som er pillet ud af en pumpe. 

klude

Fiberkludene, som trevlemassen består af.