Gravearbejder
Næstved - Gravearbejder - Separatkloakering og spildevandskloakering i Ring by

Separatkloakering og spildevandskloakering i Ring by

20/04/2020

Ifølge Spildevandsplanen for Næstved Kommune skal Ring by hhv. kloaksepareres og spildevandskloakeres i 2020.


I Ring by er den ene halvdel af ejendommene tilsluttet et fællessystem for regn- og spildevand, der føres til fælles trixanlæg. Den anden halvdel af ejendommene har private bundfældningstanke til spildevand tilmeldt tømningsordningen, samt lokal afledning af regnvand. Der er i alt 55 ejendomme, der enten skal kloaksepareres eller spildevandskloakeres.


I 2017 udførte NK-Forsyning forundersøgelser og opmåling af Ring by med henblik på at kloakere byen i 2018. Desværre skulle Banedanmark udføre deres anlægsarbejder samme år, så vi valgte i samarbejde med Næstved Kommune at udskyde kloakeringen til 2020.


Nu her i 2020 er Danmark blevet ramt af den igangværende coronakrise, og NK-Forsyning har på myndighedernes opfordring valgt at ”holde gang i hjulene” og derved fortsætte kloakeringen i Ring by. Vi tager alle de anbefalede forholdsregler ift. at holde afstand for at beskytte os selv og andre for smitte, og der kan i den forbindelse opstå uforudsete udfordringer og forsinkelser i projektet, men vi vil gøre alt, hvad vi kan for at finde en løsning og komme videre. Vi vil holde os opdaterede med myndighedernes udmeldinger og anbefalinger og rette os efter dem.


Anlægsarbejdet forventes igangsat primo juli 2020 og afsluttet i marts 2021.

Aktuel information

Status 15.01.2024:

Ledningsanlæggene er færdige, pumperne er oppe at køre, og ejendommene har modtaget påbud fra Næstved Kommune. Når alle ejendomme er tilsluttet de nye ledningsanlæg, etableres der et regnvandsbassin, og derefter bliver der lagt slidlag.


Status d. 18.10.2021:

Der er gået lang tid med at modtage og gennemgå materialet for det udførte arbejde samt med at få udbedret de fejl, der har været på anlægget. Nu er alle regn- og spildevandsstik færdige, pumpestationen kører, og anlægget er nu klar til, at ejendommene kan tilslutte spildevandsanlægget. De sidste stikskitser er ved at blive udført, og beboerne i Ring vil i november måned modtage et brev om, at de kan tilslutte samt en tilhørende stikskitse. 

Der er stadig nogle udbedringer, der skal udføres på hovedledningerne, og dem vil entreprenøren starte op på i november måned. Det omhandler hovedledninger på Viaduktvej, Ringvej og Øbjergvej, der skal graves op og udbedres. Vi gør, hvad vi kan for at blive færdige hurtigst muligt.


Status d. 09.07.2021:

De nye ledningsanlæg er nu færdige, og der er etableret en pumpestation, der skal pumpe spildevandet op til Hammer og videre til Næstved Central Renseanlæg.

Anlægsprojektet er desværre blevet forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan, og vi gør, hvad vi kan for at blive færdige.

Der er kørt TV-inspektion på ledningsanlægget, og der er desværre konstateret nogle fejl, som vi er nødsaget til at udbedre, før vi kan færdigmelde projektet, og beboerne kan tilslutte de nye stikledninger.

Vi forventer at fejlene på ledningsanlægget bliver udbedret i august måned.

Der er blevet uddelt tilfredshedserklæringer, og dem som endnu ikke har modtaget en, vil modtage en snarest.

Vi er meget taknemmelige for de tilbagemeldinger, vi har modtaget indtil videre, og vi følger op på dem efter sommerferien.

Når ledningsanlægget er klar til brug, vil der bliver sendt et informationsbrev ud fra NK-Forsyning sammen med en tegning over de nye stikledninger til ejendommene.

Herefter udsender Næstved Kommune et påbud til ejendommene om at tilslutte de nye stikledninger.

Rigtig god sommer til alle.


Status d. 21.12.2020:

Så er året ved at være omme, og i Ring er næsten alle hovedledningerne og halvdelen af stikledningerne etableret.

Derudover er der blevet etableret pumpebrønd og rørbassin nede ved Øbjergvej, samt størstedelen af trykledningen til Hammer.

Projektet følger tidsplanen, og det forventes at være afsluttet i april 2021.

Fra d. 23/12 2020-03/01 2021 er alle veje i Ring åbne.

Fra d. 04/01 2021 – 30/04 2021 spærres for gennemkørsel på Viaduktvej.

Spærringen vil foregå i etaper, se tegning over spærring.

God jul og godt nytår til alle.


Status d. 07.12.2020:

Status er, at vi er i gang med at bore det sidste stykke af hovedledningerne, hvorefter vi dækker op og først kommer tilbage og laver stik og brønde i januar. Så efter d. 7/12 2020 er Viaduktvej åben igen frem til januar.

Vejene er blevet noget smattede, efter vi har gravet op, og vi lægger derfor knust asfalt ud i uge 50, så det bliver bedre at køre på.

Øbjergvej spærres og asfalteres mandag d. 14/12 2020.

Ringvej (fra nr. 41 og frem til gadekæret) spærres og asfalteres tirsdag og onsdag d. 22.-23. december 2020.

Jernpladevejen fjernes i januar måned, da vi skal bruge den, mens vi sætter pumpestationen nede ved Øbjergvej i december.

Se opdateret tidsplan og tegning med kommende spærringer.


Status d. 17.11.2020:

Spærringen er flyttet op til den første del af Viaduktvej, og der er åbnet for beboerkørsel på Ringvej, så der nu igen er mulighed for at komme til og fra Ring fra Vordingborg Landevej.

Skiltene med omkørsel for udefrakommende billister bliver ved med at stå der, indtil vi har lagt asfalt på.

Det er planlagt, at der lægges asfalt på Øbjergvej, Gartnervej samt den østlige del af Ringvej i ugerne 48-49.

Der vil blive reetableret løbende ved ejendommene. Rabatter reetableres, efter der er lagt asfalt.

I øjeblikket graves hovedledningerne ned på den første del af Viaduktvej, efterfølgende graves der stik ind til hver ejendom.

Husk at kigge efter i postkassen efter sedler om spærring foran jeres ejendom.

Når vi kommer frem til Viaduktvej 8, vil hovedledningerne i vejen primært blive udført med styret underboring, men stik til ejendommene vil stadig blive etableret ved gravning.

Se opdateret tidsplan  i den blå boks for yderligere info om kommende arbejder.


Status d. 25/9 2020:

Så er vi ved at være færdige på Øbjergvej, og vi fortsætter videre op på Ringvej.

Ringvej spærres i ugerne 40-47 mellem krydset Ringvej/Øbjergvej og Ringvej 41. Spærringen foregår i etaper og starter ved krydset Ringvej/Øbjergvej.

Der er omkørsel fra Ring by til Vordingborg Landevej gennem Hammer eller Lundby. Busruten vil være omlagt – se information om bussen på www.dinoffentligetransport.dk.


I uge 42 (efterårsferien) vil Ringvej blive yderligere spærret ved viadukten fra nr. 10-14: Denne spærring vil også foregå i etaper.


Status d. 13/08 2020:

Så er vi godt i gang ude i Ring by, og det går godt fremad.

Vi har gravet ca. halvdelen af hoved- og stikledningerne ned på Øbjergvej og har stadig en del gravearbejde, som vi vil vende tilbage til.

Nu er vi i gang med at bore hovedledningerne på Ringvej og Gartnervej, hvorefter vi skal tilbage og grave stikledningerne ind til ejendommene.

Der er lagt en tidsplan op på projektet (se blå boks til højre), hvilken vil blive opdateret undervejs, hvis der sker ændringer.

Entreprenøren lægger en seddel i postkassen, inden de spærrer vejen foran en ejendom, så hold øje med postkassen.


Status d. 06/07 2020:

Der er udsendt parcelskitser til beboerne i Ring til kommentering.

Entreprenørfirma Holbøll A/S har vundet entreprisen og er startet op i uge 27. Efter etablering af byggeplads og diverse forundersøgelser går anlægsarbejderne på Øbjergvej i gang.

Berørte beboere vil blive kontaktet personligt eller pr. brev, inden der spærres foran deres ejendom.

Når Øbjergvej er afsluttet, fortsætter anlægsarbejdet på Gartnervej og Ringvej.

Der bliver snarest muligt lagt en endelig tidsplan op for hele anlægsarbejdet.

I uge 28 bliver der opsat et informationsskilt med oversigt over anlægsarbejdet ved gadekæret og ved byggepladsen.

Informationsskiltet kan også ses i den blå boks til højre her på siden.


Status d. 03/06 2020:

Udbudsmaterialet er nu udsendt til entreprenørerne, og vi afholder licitation d. 19. juni 2020.

På grund af uforudsete udfordringer med projekteringen af anlægget, er projektets opstart derved udskudt til primo juli 2020.


Status d. 28/04 2020:

Projektmaterialet er færdigt.

Borgerne har modtaget indledende information, og berørte lodsejere er indkaldt til møde om frivillige aftaler.

Udbudsmaterialet sendes til entreprenøren i denne uge.


Status d. 03/04 2020:

Projektmaterialet er næsten færdigt. Næste step er at sende informationsbreve ud til borgerne i området og dernæst udbudsmateriale ud til entreprenørerne.

Kontaktpersoner

Projektleder:
Navn:
Heidi Nørgaard
Firma:
Adresse:
Adresse 2:
Adresse 3:
Telefon:
55 78 51 22
Rådgiver:

MOE A/S

Anna Maria Jonsdottir

Rådgivende ingeniør

40 17 75 69

amjo@moe.dk

Entreprenør:

Holbøll A/S

Ole Topp

51 59 24 20

otp@holboell.dk

Landinspektør:

Skel.dk

Gitte Lysehøj

22 45 58 05

gl@skel.dk

Projektdokumenter: