Pilotprojekt med intelligent styring af gadelamper

I samarbejde med Næstved Kommune tester vi brugen af intelligent lysstyring på vejene Kvædevænget, Plantevej, Pærevænget og Æblevænget.

Det midlertidige forsøg skal gøre os klogere på, hvilke fordele og ulemper det giver at lade gadelamperne være slukkede, når der ikke er bevægelsesaktivitet i området nær gadelamperne. Lamperne bliver aktiveret af sensorer, der snakker sammen med områdets øvrige gadelamper og aktiveres, når f.eks. en bilist, cyklist eller fodgænger nærmer sig.

Formålet med forsøget er at afdække, om den intelligente lysstyring skal gøres permanent og udbredes til resten af kommunen.  Det kører frem til 31. december 2023, hvorefter vi regner med, der vil være nok data til at afgøre, om det skal fortsætte, eller om der skal justeres på, hvordan lyset tænder og slukker.

I området, hvor forsøget kører nu, vil det fortsætte med de nuværende lysindstillinger frem til næste sommer, da beslutningsprocessen om, hvordan det fremtidige gadelysbillede skal se ud, kræver inddragelse af alle parter og relevante udvalg i kommunen, hvilket vil forlænge tidsperioden.

Hvorfor slukke helt, når der ikke er bevægelse?

Muligheden for at styre lamperne intelligent er en ny teknologi, som er i hastig udvikling. Det skal selvfølgelig ikke indføres, blot fordi man kan, men kun hvis det giver tilstrækkeligt med fordele til at opveje eventuelle ulemper.

At spare på energien er naturligvis en rigtig god grund – det sænker udgifter til energi og sparer CO2, hvilket er vigtigt af hensyn til klimakrisen. Dertil kommer en række andre fordele ved at slukke lyset, når der ikke er brug for det, hvilket uddybes herunder.

CO2-besparelser

De foreløbige resultater af forsøget viser, at vi kan reducere brændtimerne på lamperne med omkring 45 %. I takt med, at dagen bliver kortere, og det bliver tidligere mørkt, vil der være mere trafik i de mørke timer, hvor lyset skal tænde ved bevægelse. Derfor forventer vi, at antallet af brændtimer ikke kan reduceres med hele 45 % fordelt over hele året, men at det gennemsnitlige antal besparede timer vil ligge på et lavere procentniveau.

Det vil vi vide mere om til nytår, men den energi, en lampe med sensorstyring bruger, vil under alle omstændigheder falde en del. Falder antallet af brændtimer med 33 %, vil det betyde en CO2-besparelse på 33 %, da kun knap halvdelen af det danske energiforbrug kommer fra vedvarende energi.

Energibesparelser

Falder energiforbruget med de mindst 33 %, vi forventer, vil det reducere elregningen med samme procentsats. Det er en god besparelse – særligt hvis vi igen kommer til at opleve store prisudsving.

Faldet på energiforbruget til gadelys kan også være en medspiller i forhold til udbredelsen af elbiler, der forventeligt fortrinsvis kommer til at lade om natten i villaområderne. Så optager gadelamperne mindre af den ledige kapacitet i elnettet.

Forlænget levetid på lamperne

Gør vi som i forsøgets start, hvor vi skruede ned for lamperne til 20 % lysstyrke i stedet for at slukke helt, når der ikke var bevægelse i området, vil vi også se en god besparelse på energiforbruget, men lamperne vil stadig være tændt i alle de ca. 4.200 timer om året, det er mørkt.

Derfor vil lamperne med denne metode fortsat bruge de samme 4.200 timer om året af deres levetid, som hvis der ingen lysstyring er. Slukker vi dem helt, når der ikke er bevægelse, bruger vi i de slukkede perioder ikke timer af deres samlede levetid, og dermed forlænger vi lampernes levetid. Ender vi på en reduktion på 33 % tændte timer årligt, kan lamperne holde 33 % længere tid, inden de skal udskiftes.

Mere lys når man skal bruge det

Gadelamperne, der ikke er en del af forsøgsområdet, fungerer sådan, at der typisk i boligområder og på mindre veje, og hvor lamperne er mere end 4 år gamle, slukker hver anden lampe mellem kl. 22-06. I øjeblikket er de faktisk slukket hele tiden på grund af pga. energikrisen i vinteren 2022-2023. Det overvejer Næstved Kommune at fastholde i vinteren 2023-2024 også.

Lamper, der er nyere end 4 år gamle, lyser 100 % frem til kl. 22 og efter 6, men mellem kl. 22-06 lyser de på 50 % lysstyrke. Når vi kun lyser vejene op, når der reelt er et behov for det, lyser vi op med 100 %, så der er tilstrækkeligt lys, når man færdes på vejene i hele lygtetændingstiden. Dermed vil forbipasserende opleve, at der er dobbelt så meget lys i tidsrummet mellem kl. 22-06, end der er i dag uden for forsøgsområdet.

Hurtigere reparationer af gadelamper der ikke virker

Systemet, der bruges til at styre lamperne med, har andre fordele end lysstyringen. Det kan også afgive alarmer, når en lampe ikke virker længere. I dag er vi afhængige af, at folk indrapporterer via vores hjemmeside, når lamperne på vejen ikke virker, eller vente, til vi opdager det ved det årlige eftersyn. Det vil sige, at der kan gå lang tid, inden vi får repareret eller skiftet lamper, der ikke virker. Det giver også færre forgæves kørsler til defekte lamper, fordi vi allerede hjemmefra ved, præcis hvilken lampe der er defekt, samt i systemet på forhånd kan se, hvilken type lampe det er, så vi får den rigtige med ud.