Nyheder
Næstved - Nyheder - Liste med nyheder - Sig velkommen til Envafors

Sig velkommen til Envafors

25/05/2022

Den 25. maj var en stor dag for os, fordi vi for første gang sagde goddag til vores nye fælles serviceselskab – Envafors. Samtidigt betyder det, at NK-Forsyning og SK Forsyning træder lidt i baggrunden.


Vores nye navn afspejler dét, vi arbejder med, og det vi brænder for; nemlig energi, vand og forsyning = Envafors.


Hvad betyder det for dig som kunde?

Ændringen får kun lille betydning for dig. Du vil fortsat være kunde hos os og få den samme service. Nu bare via vores fælles selskab. Fremover markedsfører vi os samlet under brandet Envafors.


For en tid vil det stadig være vores gamle hjemmesider, du kan finde det meste information på, men på sigt vil mere og mere information findes på Envafors' hjemmeside. Vores facebookprofiler NK-Forsyning og SK Forsyning vil over tid smelte sammen, og alt indhold vil med tiden kunne findes på Envafors-profilen, og det er det navn, du i fremtiden kan forvente at se, når du hører fra os, hvad end du er kunde i Slagelse eller Næstved.


Vi bærer stadig den gode service og bæredygtighed med som omdrejningspunkt for vores arbejde. Vi udvikler hele tiden forsyningsløsninger, som bliver mere og mere bæredygtige. Og faktisk får vi med det nye samarbejde endnu bedre mulighed for at lave grønne løsninger sammen – til gavn for os alle.


Tag godt imod Envafors – dit forsyningsselskab nu og i fremtiden


Læs pressemeddelelse